Familiegymnastik/2

Antal tilmeldte: 55/55 Venteliste: 14 Alder: 1-10 Pris: 1.150,00 DKK
30/08/2021 - 01/05/2022 Syvstjerneskolen, Gymnastiksalen Lørdag 09:00-10:00
Instruktør: Gitte Dahl
Beskrivelse

Er I friske på en omgang skæg og ballade?

Så er lørdagsfamiliegymnastik lige noget for jer. 

Hver lørdag skal vi have det sjovt sammen i hallen, samtidig med at vi udvikler os motorisk. Vi skal løbe, vi skal gå forlæns og baglæns, vi skal trille, vi skal hoppe, vi skal klatre, vi skal grine, vi skal skubbe grænser, vi skal kravle, vi skal lege, vi skal svede, vi skal øve os - og meget meget mere.

Holdet er for børn, der stadig har brug for at have mor og/eller far med i hallen. Den optimale alder for børnene er 2-5 år, men ældre og yngre børn - og søskende - er også meget velkomne.

Den første halve time består træningen af elementer fra GymDanmarks "kvalitet i famliegymnastikken" - og det betyder, at mor og/eller far også får sved på panden. Så husk at have træningstøj på. Den sidste halve time tømmer vi redskabsrummet og bygger det sjoveste legeland - som i løbet af sæsonen bliver højt og vildt.

Hallen vil blive fyldt med latter og glade børn, der ikke vil hjem, når timen er gået.

Jeg glæder mig til en sjov og udviklende sæson i hallen sammen med jer.

Der er plads til 22 familier på holdet. 

Pris: 1.150,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Gitte Dahl

Jeg hedder Gitte, og jeg er både instruktør og formand her i Værløse Gymnastik.
I sæson 2021/22 underviser jeg på lørdagsfamilieholdene. Jeg har tidligere undervist på mange andre hold. Ud over at undervise på familieholdene, er jeg GymDanmark-instruktør på konceptet Kvalitet i familiegymnastikken. Jeg elsker gymnastikken, og som instruktør synes jeg, det er helt fantastisk at se, hvor meget man kan rykke og udvikle gymnasterne i løbet af en sæson. I min undervisning stræber jeg efter at give min glæde ved bevægelse, holdsport og sammenhold videre.
Men en forening driver jo ikke så sig selv, så jeg lægger også en del timer i formandsgerningen. Som formand er det vigtigt for mig, at foreningen tilbyder bevægelse og motion til så mange som muligt, og at så mange som muligt får en mulighed for at mærke sammenholdet og samtidig udvikler sig motorisk. Derfor arbejder jeg en del med foreningsudvikling og tilpasning.
I mit civile job arbejder jeg med noget helt andet, og derfor er gymnastikken et dejligt afbræk for mig i hverdagen.